Raflebodegaen
Sådan spiller man Løgn
Gangen i en runde
- Alle ryster samtidig og smækker bægeret ned. Træk dit bæger op for at se dine egne terninger: på telefonen stryger du op hvor som helst på bordet, og på computeren holder du på bægeret. Du kan også holde på Kig.
- Starteren byder et antal af en slags på hele bordet, fx fem femmere.
- Næste spiller byder højere eller løfter. Højere betyder flere terninger, eller samme antal med højere øjne.
- Ved løft løftes alle bægre, og alle terninger af den budte slags tælles. Dem, der tæller, får en gylden ring.
Hvem taber runden
- Buddet var løgn: den, der bød, taber runden.
- Buddet holdt: den, der løftede, taber runden.
- Alle andre end rundens taber lægger 1 terning fra. Taberen starter næste runde.
- Er du af med dine terninger, er du ude og slap. Går flere ud i samme runde, deler de pladsen.
- Den sidste med terninger taber spillet og ryger til Viborg: raflemåtten vendes til sort. Man er halvvejs tabt.
- Taber man igen i Viborg, har man tabt helt: en streg på tavlen, man giver en omgang, og måtten vendes tilbage til grøn. Vinder man et spil i Viborg, kommer man hjem til grøn (men ikke med husreglen Bliver i Viborg).
Husregler
Værten vælger husreglerne under Dæk bordet. Regelsæt: Standard er reglerne ovenfor. Turnering er som ved turneringerne: med trapper, uden "af en slags", 15 sekunder pr. tur, og man bliver i Viborg. Hardcore: kig kun én gang, buddet skal være til stede, 15 sekunder pr. tur og skjult antal.
Tommelfingerregel: en tredjedel af de skjulte terninger plus det, du selv har.